IFA 2015: JBL sætter en ny standard for sportshøretelefoner med fokus på fitness, udholdenhed og action

JBL lancerer sportshøretelefonerne JBL Reflect Mini BT, JBL Reflect Aware og JBL Grip

IFA 2015, BERLIN –  HARMAN International Industries, Incorporated (NYSE:HAR), som designer og fremstiller forbundne produkter og løsninger til bilfabrikanter, forbrugere og virksomheder verden over, når i dag en ny milepæl inden for sportstilbehør – med flere nye sportshøretelefoner fra JBL.

  • JBL Reflect Mini BT – de mindste og letteste trådløse sportshøretelefoner med Bluetooth på markedet, specielt designet for ekstra komfort og stabilitet i kombination med ægte JBL-lyd.
  • JBL Reflect Aware – verdens første sportshøretelefoner som via aktiv støjreduktion kan styre baggrundsstøjen
  • JBL Grip – en ny serie af høretelefoner til actionsport med ægte JBL-lyd designet til at blive siddende i ørerne efter ethvert spring, hop eller styrt

Uanset om det er i træningscentret, på pisten eller højt oppe i bjergene, kan JBL levere et inspirerende soundtrack til træningen.

Letteste sportshøretefoner med Bluetooth
JBL Reflect Mini BT er særligt designet ud fra kriterierne om at veje så lidt som muligt, at sidde behageligt i ørerne samt at levere særdeles god JBL-lyd i løbet af træningen. Høretelefonerne kan næsten ikke mærkes i ørerne og med ergonomisk formede ørepropper, der bliver siddende, forbedres træningsoplevelsen. JBL Reflect Mini BT har op til otte timers batteritid og via en tre-knap fjernbetjening med mikrofon kan du let tage imod opkald, mens du træner.

JBL Reflect Mini BT kommer i fire farver – rød, blå, tyrkis og sort – og forventes at komme på markedet i oktober 2015 til en vejledende udsalgspris på 799 DKK.

Verdens første sportshøretelefoner med Ambient Aware og aktiv støjreduktion
JBL Reflect Aware er de første sportshøretelefoner, som giver sportsudøvere muligheden for at kombinere baggrundslyd og aktiv støjreduktion med Ambient Aware-teknologi. Almindelige in-ear-høretelefoner med støjreduktion begrænser brugeren til at vælge mellem total støjreduktion eller slet ingen. Ved at undersøge hvordan sportsudøvere på forskellige niveauer træner på forskellige steder, er høretelefonerne designet til at kunne tilpasses efter omgivelsernes lyde. JBL Reflect Aware leverer både aktiv støjreduktion i topklasse men også muligheden for at medtage lyd fra omgivelserne, så brugeren har styr på, hvad der sker i nærheden. Det giver idrætsudøvere mere kontrol samtidig med, at det er muligt at holde fokus på træningen uden at blive forstyrret. Både lyd fra omgivelserne og equalizer-indstillinger kan styres fra app’en JBL Ambient Aware.

Et andet velkendt og forstyrrende element ved in-ear-høretelefoner med støjreduktion er batteriet. JBL Reflect Aware trækker energi direkte fra Lightning-stikket på Apple-produkter og har derfor ikke noget forstyrrende eksternt batteri. Høretelefonerne har også en lille fire-knaps fjernbetjening til play/pause, volume og til at tænde og slukke for den aktive støjreduktion.

JBL Reflect Aware er designet som et stykke sportstilbehør i kraftigt, svedabsorberende materiale og har patenterede ergonomisk komfortable ørepropper med kraftfuld JBL-lyd.
JBL Reflect Aware fremstilles i sort og forventes at komme på markedet til oktober til en vejledende udsalgspris på 1.299 DKK.

JBL grip – høretelefonerne til actionsport
Den nye serie JBL Grip er sportshøretelefoner, som er designet til at klare ethvert spring, hop eller styrt. Høretelefonerne er designet via et samarbejde med actionsportsudøvere og er grundigt testet med støtte fra den professionelle snowboarder Ben Ferguson.

JBL Grip-serien inkluderer høretelefonerne JBL Grip 100 og Grip 200. De opfylder brugernes høje krav og sikrer, at actionssportsudøvere som snowboardere og skatere præsterer deres ypperste uden at blive forstyrret.

  • Prisvindende Twist-Lock-design sikrer, at in-ear-høretelefonerne aldrig falder ud af ørerne, særligt i fuld bevægelse, så fokus kan ligge på tricks og præstation
  • Slidstærkt design sørger for, at høretelefonerne ikke slides op
  • FlexSoft ørepropper sikrer, at de er komfortable under brug
  • Med Cord Pinch-teknologi kan brugeren fæstne ledningerne til hinanden og vælge blot at anvende én høretelefon
  • Indbygget fjernbetjening for JBL Grip 200, den mest avancerede model i serien, forenkler opkaldshåndtering og playlister og minimerer forstyrrende elementer under træningen
     

JBL Grip kommer i tre farvekombinationer: Navy/orange, grafitgrå og olivengrøn med 2 x 14 mm elementer, 20Hz-20Hz frekvensområde og en 114 cm lang ledning, som kan samles med Cord Pinch-teknologi.

JBL Grip 100 og JBL Grip 200 forventes at komme på markedet til oktober til en vejledende udsalgspris på 149 DKK (Grip 100) og 249 DKK (Grip 200).

JBL-Reflect-Aware_SpecSheet_EN_Final.pdf

PDF - 422 Kb

JBL_Grip100_Spec-Sheet_IFA_081915_3_.pdf

PDF - 922 Kb

JBL_Grip200_Spec-Sheet_IFA_081915_5_.pdf

PDF - 1.1 Mb

Om Harman

Om HARMAN

HARMAN (harman.com) designer og fremstiller forbundne produkter og løsninger til bilfabrikanter, forbrugere og virksomheder verden over, herunder netværksløsninger til bilen, lyd- og billedprodukter, automatisering til virksomheder og netværkstjenester. Førende mærker som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® har gjort HARMAN beundret blandt lydentusiaster, musikere og spillesteder overalt i verden, hvor produkterne anvendes. Mere end 25 millioner biler på vejene i dag er udstyret med HARMAN lyd- og netværks-systemer. Selskabets softwaretjenester driver milliarder af mobile enheder og systemer, som er forbundet, integreret og sikret på tværs af alle platforme - på arbejde, i hjemmet, i bilen og på farten. HARMAN beskæftiger ca. 27.000 mennesker i Amerika, Europa og Asien og omsatte for 6,2 milliarder dollars i de sidste 12 måneder frem til 30. juni 2015. Selskabets aktier er noteret på børsen i New York under symbolet NYSE:HAR

Kontakt

Herikerbergweg 35 1101 CN Amsterdam The Netherlands

+31 20 563 0825

[email protected]

www.harman.com